Din Elverkraft

I dit indre findes en ofte overset side, som er din Sidhe-natur eller elverkraft. Din latente Sidhe-natur (udtales sjii) er en central del af urkraften, som vi mennesker ofte har svigtet i vores normbundne kulturer og konventioner. Vejen til elverkraften fører til din oprindelige naturlighed og den vildhed, som er i kernen af din åndelige natur. Her gemmer sig uopdagede kræfter, fortrængte sider af levende energi, dybe drømme og ikke mindst den tabte magi, som hænger sammen med uskylden og mildheden i dit inderste. Man kan kalde elverkraften for “stenen og danseren”, der må forenes for at forny vores indre og ydre. Det er en magisk eleksir, som levendegør os på helt nye måder. Vi behøver det i vores videre vækst, og Jorden behøver det for at blive mere hel.

Åbningen til elverkraften fremskyndes markant i et samarbejde med vores Sidhe-slægtninge. Overbevisningen om eksistensen af engle og naturånder er blevet vidt udbredt i nyere tid. Er du klar til at tage et nyt skridt og anerkende eksistensen af dine allernærmeste slægtninge? Gamle traditioner fra forskellige lande fortæller om et ’skjult folk’, som lever iblandt os, og som er lige så vigtige for Jordens helhed som vi. I Irland kendes de som Sidhe (udtales sjii). I nyere tid har vi gjort dem til mytiske væsener, der kun eksisterer i fantasiens verden, men selvom vi midlertidigt har glemt Sidhe – det skjulte folk – så er de her stadig. I denne tid rækker de hånden ud til os i ønsket om et nyt samarbejde, der kan frisætte vores glemte elverkraft. Sidhe og mennesker kommer fra den samme åndelige kilde, og i længden må vi finde sammen, til begge parters vinding. Det er en opdagelsesrejse, som fører os til den glemte vej, der ofte er dybt fortrængt.

Dette weekendkursus er en levende introduktion til Sidhe, til det nye samarbejde, og til opdagelsen af vores egen Sidhe-natur. Gennem undervisning, meditationer, bevægelse og øvelser vil vi skabe en fortrolighed med de nye perspektiver. Vi vil gøre os personlige erfaringer af det, som vokser frem i feltet, og som vi vil dele. Kurset er for dig, der er parat til at udforske det naturligste i verden, som venter på at blive genopdaget. Hvis emnet er helt nyt for dig, så kan det være en hjælp at læse disse to artikler om emnet:

LINK: SIDHE & DIN ELVERKRAFT

LINK: ELVERFOLKET KALDER

Søren Hauge (f. 1961) er spirituel underviser, coach og forfatter fra Danmark. Han er uddannet magister i idehistorie og filosofi fra Aarhus Universitet og har i mere end 35 år arbejdet freelance i ind- og udland som underviser i spirituel psykologi, og holistisk livssyn. Han er forfatter til en lang række bøger og har 30 års erfaring med projekter og ledelse i teosofiske og holistiske kredse, ligesom han i en årrække var optaget af interreligiøst dialogarbejde. Søren arbejder i dag især med den healingsterapeutiske SoulFlow-metode, SidheVisdom og Energipsykologi, og arrangerer også spirituelle grupperejser. www.sorenhauge.com & www.soulflow.nu 

PRAKTISK MED KURSET

FORUDSÆTNINGER: At du er i rimelig balance og ikke indtager psykofarmaka.

AARHUS – TID & STED: 24-25. februar 2018, lør & søn. 10-17, Ryesgade 31, 3 (bare 1 minuts gang fra Banegården).

PRIS: 1900,- kr.

SPØRGSMÅL: sorenhauge@gmail.com

MEDBRING: Frokost, skriveredskaber, papir og evt. en pude til rygstøtte. Der er frugt, kage, kaffe og te som en del af kurset og inkl. kursusprisen.

NYHEDSBREV: Ved tilmelding til Søren Hauges kurser bliver du tilmeldt Sørens nyhedsbrev (WiseHeart Inspiration) med inspiration og information om kurser og andre aktiviteter. Det tilsendes på din mail, og du kan til enhver tid framelde det i bunden af seneste modtagne mail.

TILMELDING: Indbetaling af depositum på 900,- kr. og restbeløbet senest 10 dage før kursus. Følg tilmelding her: http://sorenhauge.com/tilmelding/