Soulflow – frisæt dit liv

Weekendkursus med Søren Hauge – Aarhus 10-11/11 2018 & Charlottenlund 17-18/11 2018.

Du behøver ikke at blive ved med at være i krig med dig selv. En ny fortælling, en ny vej og en ny metode til helhed kan bringe dyb glæde og fred ind i dit liv og føre til forbløffende transformationer.

SoulFlow er en både enkel og enestående og nænsom metode til at blive ven med dig selv og få et nyt forhold til livet. SoulFlow er både en metode, en healingsterapeutisk livspraksis og et psykospirituelt syn på livet. Den har ændret og beriget mit eget liv, og jeg har set virkningerne i min tilværelse, og i de menneskers liv jeg har hjulpet med metoden.

SoulFlow er udviklet fra flere kilder, og står i helt speciel grad i særlig gæld til Gordon Davidsons multidimensionale psykologi, Roberto Assagiolis Psykosyntese og David Spanglers Incarnational Spirituality, ligesom den trækker på indsigter fra moderne integral og esoterisk psykologi.

På få år har metoden bevist sin værdi for mange mennesker. Cirka 60 mennesker, heriblandt en del psykoterapeuter og læger, har uddannet sig i metoden og anvender den til hjælp for andre, og du kan lære SoulFlow uanset om du er behandler eller ej.

Kurset vil give dig en grundlæggende indføring i SoulFlow, så du kan begynde at anvende dens basale form i tilgangen til dit eget liv, og med hjælp fra en trænet SoulFlow Guide vil du naturligvis kunne bringe endnu dybere forvandlinger ind i din hverdag. Fastlåste mønstre, tunge problemer og indre modstand vil kunne omformes til nye muligheder i et helt nyt samarbejde med dig selv.

Søren Hauge (f. 1961) er spirituel underviser, coach og forfatter fra Danmark. Han er uddannet magister i idehistorie og filosofi fra Aarhus Universitet og har i mere end 35 år arbejdet freelance i ind- og udland som underviser i spirituel psykologi, og holistisk livssyn. Han er forfatter til en lang række bøger og har 30 års erfaring med projekter og ledelse i teosofiske og holistiske kredse, ligesom han i en årrække var optaget af interreligiøst dialogarbejde. Søren arbejder i dag især med den healingsterapeutiske SoulFlow-metode, SidheVisdom og Energipsykologi, og arrangerer også spirituelle grupperejser. www.sorenhauge.com & www.soulflow.nu

PRAKTISK

TID & STED AARHUS: 10-11. november 2018, Ryesgade 31, 3, 8000 C. Begge dage for weekenden (lørdag & søndag 10-17). TID & STED CHARLOTTENLUND17-18. november 2018, Christiansvej 25, Charlottenlund. Begge dage for weekenden (lørdag & søndag 10-17). PRIS: 1950,- kr. (Depositum 900,-) Betaling af det samlede beløb (1950,-), eller minimum depositum på 900,- kr. udgør tilmeldingen og sikringen af pladsen på kurset. Det fulde beløb skal være indbetalt senest 10 dage før kursusstart. SPØRGSMÅL: sorenhauge@gmail.com FORUDSÆTNINGER: At du er i rimelig balance og ikke indtager psykofarmaka. MEDBRING: Frokost, skriveredskaber, papir og evt. en pude til rygstøtte. Der er frugt, kage, kaffe og te som en del af kurset og inkl. kursusprisen. NYHEDSBREV: Ved tilmelding til Søren Hauges kurser bliver du tilmeldt Sørens nyhedsbrev (WiseHeart Inspiration) med inspiration og information om kurser og andre aktiviteter. Det tilsendes på din mail, og du kan til enhver tid framelde det i bunden af seneste modtagne mail. TILMELD: http://sorenhauge.com/tilmelding/ HUSK at angive SoulFlow Aarhus eller SoulFlow Charlottenlund!

____________________________________________________________

INTRODUCERENDE VIDEOER OM SOULFLOW

VIDEO 1: Oplevelsen (10 min., 21 sek.) https://www.youtube.com/watch?v=q_cNrho_0_s

Videoen giver en levende oplevelse af, hvordan en gruppe mennesker har erfaret metoden personligt, og hvorfor SoulFlow gør så dybt et indtryk på dem. Søren Hauge fortæller om, hvor vigtig metoden har været i hans eget liv.

VIDEO 2: Metoden (11 min., 26 sek.) https://www.youtube.com/watch?v=AThtsC9kJp4

Videoen giver en kort introduktion til selve metoden. En kreds af mennesker fortæller kort om, hvad der kendetegner metoden, og hvordan den både er enkel og dyb. Søren Hauge fortæller mere om metodens særlige karakter.

_______________________________________________________________________