Weekedkursus med Søren Hauge og Sussie luscinia Nielsen

8-9. september 2018 i Lejre

YDRE OG INDRE NATUR

LANDSKABSHEALING handler om naturen og dig selv. Når du åbner dig for naturen som et levende landskab, så åbner du dig for alt det, som de ydre sanser ikke altid kan opfatte, og du åbner dig samtidig for dit eget indre som et livslandskab. Da kan en healingsproces tage sin begyndelse, hvor du både møder naturen på en helt ny måde, og bringer en kærlig opmærksomhed til din egen natur. Det er en særdeles stærk rejse, som tager sin begyndelse.

HEALINGSPORTALER

LANDSKABSHEALING tager i denne weekend udgangspunkt i det enestående landskab i Lejre-området. Vi vil fokusere på tre vigtige aspekter, som vi også kalder healingsportaler: 1) kraftsteder, som har tilknyttet landskabsengle og naturånder, 2) sanglinjer, som er de helende spor vi kan skabe i os selv og naturen, og 3) mellemrum, som er særlige overgange, diskrete steder og forsømte områder, hvor vi især kan samarbejde med sidhe-nærværelser og med vores egen sidhe-natur, og skabe transformative healingsprocesser. Vi vil arbejde med: Undervisning, åbning til engle, naturånder og ikke mindst sidhe, landskabsbevidsthed – udenfor og indeni, guidede meditationer, brug af lyd, sang, tale, forankring, bevægelse og imagination (fx med sidhe-kort) og erfaringsdeling.

ENERGETISK NÆRVÆRELSE

Lejres landskab og områdets særlige energetiske portaler vil spille en særlig rolle, og det betyder at vi er særligt opmærksomme på tilstedeværelsen af sidhe, engle og naturånder, der lever i området, ligesom vi vil være særdeles vågne overfor træer, vækster, dyr, fugle og alt andet levende vi møder, og som udgør dele af vores forbundethed. Dybest set vil det være vores egen indre åbenhed, som giver adgang til andet levende omkring os – synligt og usynligt. Weekenden bliver derfor en udforskning af indre og ydre samarbejde. Vi vil improvisere efter situationen og vejret, og finde ud af, hvor det er bedst at vandre og gøre ophold, og hvad der sker, hvor vi befinder os.

SIDHE OG ENGLE

Vores indre opmærksomhed vil især være fokuseret på sidhe og landskabsengle, der altid er forbundet med den levende jord, men på forskellige måder. Hos sidhe finder vi et nært slægtskab med vores egen væsen, forstærket af landskabets signatur, mens engle er lidt fjernere slægtninge med en mere universel bevidsthed, forbundet med lovmæssigheder og elementkræfter. Visse engle danner formationer i naturen, og udgør fokuspunkter i Jordens chakrasystemer eller landskabstempler. Sidhe organiserer sig anderledes og væver forbindelser mellem verdener gennem særlige portaler, især sanglinjer og mellemrum.

VIDEN OM SIDHE

Mangler du viden om sidhe, så er der en række muligheder, nu også på dansk. Læs fx denne artikel (klik på titlen) ELVERFOLKET KALDER eller denne: SIDHE OG DIN ELVERKRAFT. Vil du gå videre, så er der Søren Hauges bøger om emnet (Sidhe – Elverkraften, Vild Spiritualitet og Det Glemte Land), som kan købes på FORLAGET WISEHEART og som giver dybere indføringer. Der er også hans lydkursus PORTEN TIL SIDHE. Se også mere om SIDHE GUIDE SKOLEN, der starter igen den 6. oktober i Hvalsø med Søren og Sussie som undervisere. På engelsk anbefales især David Spanglers bøger om sidhe, plus andre forfatteres værker, som kan købes på LORIAN PRESS.

I SJÆLLANDS HJERTE

Sjællands hjerte er et område, som emmer af både naturlig skønhed, markant historie og mytisk fortælling, der involverer Nordens fadergud Odin, Danmarks kongekraft og modergudinden Nerthus. Ikke langt fra Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj, udfolder landskabet den levende fortælling i Lejre og det omkringliggende landskabstempel, som vi sætter stævne i løbet af weekenden. Det er en dyb verden, der både handler om Danmarks identitet og den nordiske mildhed i landskabet, og der er både kraftsteder og mellemrum, som inviterer til sanglinjer og heling af os selv og naturen.

KURSUSSTEDET

Kurset foregår på Vibevadgaard i Lejre, et sted vi har fået et ganske særligt forhold til, og som har en helt speciel beliggenhed i det usædvanligt smukke  og levende Lejre-landskab. Vibevadgaard har selv en særlig historie og stedet fungerer i en bevidst forbundet spiritualitet, der er i fineste harmoni med vores kurser. Vi vil benytte Vibevadgaard som base, og derfra bevæge os ud i Lejre-området, dels gående og dels med lidt hjælp i biler.

UNDERVISERNE

Sussie Luscinia Nielsen: Sussie er uddannet idrætslærer fra Paul Petersens idrætsinstitut og har en basisuddannelse i kropsterapiformen LEP (Life Energy Process ved Stephano Sabetti). Hun har 20 års erfaring som deltager i adskillige sessioner, gruppeforløb og retreats med blandt andet danseterapeut Vivian Persson, der var hendes store læremester og som introducerede naturen som vejleder. Sussie er uddannet i adskillige bevægelsesformer og udtryk, og har selv undervist i de seneste 7 år. Hun har sideløbende studeret traditionel sang og musik på University of Limerick, Irland, har turneret både i ind og udland og har flere udgivelser bag sig, blandt andet det DMA-vindende album Pigens Morgen fra 2007. Hun er desuden uddannet Spirit Guide – Intuitive Mastering og Executive Spirit Coach hos Pia Nissen. I denne periode er hun i gang med at komponere musik til en række Sidhe-digte af poeten AE (George William Russell 1867-1835), er medstifter og leder af Sidhe Guide Skolen sammen med Søren Hauge, som hun også holder andre kurser med. Lyt til Sussie:https://soundcloud.com/sussieluscinianielsen Sussies sange kan også købes, bla. på iTunes – søg fx. på hendes albums Pigens Morgen, Day is Dawning og After Rain. Hjemmesidewww.lusciniasnest.dk – Kontakt: sussienielsen@gmail.com – 2339 5116

Søren Hauge: Søren har arbejdet som spirituel underviser, coach og forfatter siden 1981. I 30 år var han en frontfigur indenfor de teosofiske foreninger i Skandinavien, medstifter og redaktør for VisdomsMagasinet og initiativtager til Esoterisk Netværk, der omfattede knap 30 foreninger. Han er forfatter til en længere række bøger og har i de senere år specialiseret sig i SoulFlow, SidheVisdom og Energipsykologi. Søren er uddannet magister i idehistorie og filosofi og har årtiers erfaring med arbejde i esoteriske og holistiske kredse i ind- og udland, side om side med interreligiøst arbejde. Hans arbejde i dag er især fokuseret på klientarbejde og undervisning i SoulFlow og SidheVisdom, kombineret med grupperejser, senest til England og Færøerne, og i 2018 til Irland, hvilket bliver i samarbejde med bl.a. Sussie Luscinia Nielsen. www.sorenhauge.com – Kontakt: sorenhauge@gmail.com – 6088 4106.

PRAKTISK

TID: 8-9. september 2018, begge dage kl. 10-17. STED: Vibevadgaard, Blæsenborgvej 9, 4320 Lejre. PRIS: 2200,- kr. (Early Bird: 1800,- kr. betales senest 1. august og kan ikke refunderes). TILMELDING: http://sorenhauge.com/tilmelding/ – og indbetal depositum på 900 kr til Merkur Bank: 8401 156 3842​ ELLER MobilePay 60884106 (HUSK at angive “LANDSKABSHEALING”). Pladsen på kurset er ikke gældende før depositum er indbetalt. BETALING: Det fulde kursusbeløb skal senest være betalt onsdag den 29. august. MEDBRING: Frokost, skriveredskaber, papir, udendørstøj, godt fodtøj og siddeunderlag. FORUDSÆTNINGER: At du er i rimelig balance og ikke indtager psykofarmaka. MEDBRING: Frokost, skriveredskaber, papir og evt. en pude til rygstøtte. Der er frugt, kage, kaffe og te som en del af kurset og inkl. kursusprisen. Ønsker du at købe frokost i middagspauserne, er der Pizzeria, bager og Superbrugs ca. 10 minutters gang fra stedet i Lejre Stationsby. (Der er togforbindelse mellem Roskilde og Lejre.)

Illustrationer: Foto øverst og Sjællands hjerte (c) Søren Hauge, Landskabsengel (c) Michelle Beufeau, Sidhe (c) Deva Berg, Engel (c) Deborah Koff-Chapin, www.touchdrawing.com – bragt med tilladelse.