Underviser, coach og forfatterSøren Hauge

Jeg har en dyb passion for at formidle og vejlede i et intensivt samvær med andre, både i grupper og personlige sessioner. På samme måde har jeg en dyb passion for meditativ fordybelse i naturen. Begge områder kommer til udtryk i mit arbejde og påvirker mit private liv. Jeg elsker det ægte, varme møde mellem mennesker, ligesom jeg elsker filosofisk refleksion og meditativ fordybelse i naturen. Jeg har en meget bred vifte af interesser, som jeg trives med, både udadtil og mere tilbagetrukket.

Jeg er oprindeligt uddannet magister i idehistorie og filosofi fra Aarhus Universitet, men har hele mit arbejdsliv været selvstændig underviser, forfatter, og siden 2009 spirituel coach. I 30 år var jeg foreningsaktiv i teosofiske og esoteriske kredse, og jeg har været leder og initiativtager til en masse projekter i spirituelle sammenhænge.

Jeg har skrevet en stribe bøger og et stort antal artikler i en række magasiner, ligesom jeg i en årrække var redaktør på to spirituelle magasiner, og her fungerede som amatørjournalist. Jeg har også dybe erfaringer fra interreligiøs dialog og samarbejde, både gennem dialogforaer, organisationer og spirituelle grupperejser til Indien.

Efter mange års samarbejde begyndte jeg med Kenneth Sørensen at udvikle EnergiPsykologien (2007) og SoulFlow (2012), hvilket førte til uddannelser af adskillige hold kursister indenfor de to områder. Jeg har i årenes løb nydt et særdeles frugtbart samarbejde med en kreds af internationale kollegaer, og siden 2007 har jeg især samarbejdet med David Spangler og en kreds af kolleger i Lorian Association.

Skærmbillede 2016-04-19 kl. 20.34.47

Samtale med Lars Muhl

Skærmbillede 2016-04-19 kl. 20.28.14

Portrætudsendelse

Tre værktøjerSpirituel Coaching

Jeg tilbyder spirituel coaching til dit liv, primært med brug af tre værktøjer: 1) SoulFlow Metoden, 2) Livsvejledning og 3) Energipsykologi. De tre tilgange bliver ofte integreret, men kan også benyttes separat. Typisk vil der være tale om et forløb for at tilvejebringe bedst mulig transformation.

SOULFLOW-SESSIONER

SoulFlow er en meditativt guidet, healingsterapeutisk metode, der skaber kontakt med underbevidsthedens delpersonligheder og etablerer et samarbejde mellem den højere, dybere og centrale bevidsthed (Sjæl, underbevidshed og personligt selv).

LIVSVEJLEDNING

Livsvejledning har klart fokus på at bevidstgøre livsformålet, at stimulere de centrale kerneværdier og livsledelse fra hjertet. Vejledningen vil belyse centrale udfordringer og reflekterende, kreative og meditative metoder benyttes.

ENERGIPSYKOLOGI

Energipsykologi rummer en undersøgelse af de energityper og balancer/ubalancer, der er mest markante hos dig. Formålet er via en identitetsprofil at bevidstgøre dig om dit livsformål og din udviklingsvej og vende svagheder til styrker.

PRAKTISK

Jeg tilbyder hjælp til rimeligt velfungerende mennesker, der gerne vil videre i deres liv, og som måske er stødt på hindringer. Det forudsættes at du har en åbenhed overfor spiritualitet og et ønske om at det spirituelle integreres i dit daglige liv. Jeg er ikke uddannet psykoterapeut, og arbejder ikke med svær afhængighed eller med mennesker, der indtager psykofarmaka. Jeg er trænet i SoulFlow Metoden, i spirituelle øvelser og i praktisk anvendt energipsykologi. Foruden dette trækker jeg på 35 års erfaring i spirituel vækst, både som formidler og privatperson.

Konsultationerne foregår på Ermelundsvej 102 i Gentofte og i Mejlgade 28 i Aarhus efter aftale. Det er også muligt at foretage konsultationer over Skype. Konsultationer kan optages på mobil til Dropbox.

Betaling sker senest 3 dage før konsultation, eller på Swipp eller MobilePay. Husk at angive navn og ”konsultation”. I tilfælde af aflysning, skal det oplyses senest 3 dage før konsultation, hvis pengene skal returneres, med mindre der er tale om særligt tungtvejende grunde.

CV

– Født 1961 i Aarhus, opvokset i Lystrup, nord for Aarhus.
– Uddannet magister i idéhistorie og filosofi fra Aarhus Universitet i 1992.
– Freelance underviser på aftenskoler, højskoler, folkeuniversitetet og privat fra 1981.
– Aktiv på Ny Tids Aftenskole – underviser og bestyrelse i 1990erne.
– Har undervist i Danmark, Norge, Sverige, USA, Indien og Spanien.
– Har talrige gange deltaget landsdækkende og lokalt i radio og på tv (DR, TV2, SeniorTV, P1 mfl.)
– Forfatter til en voksende række bøger om spirituelle emner fra 1990.
– Etablering af den private virksomhed, WiseHeart, i 1996, sammen med Jette Hauge Westerlund.
– Mange års erfaring med interreligiøs dialog – samarbejde med IKON-Danmark, Areopagos, I Mesterens Lys mfl.
– Repræsentant for teosofien ved Verdensreligionernes Parlament i Barcelona i 2004.
– Aktiv og ansvarlig som centerleder og underviser i de teosofiske foreninger i Danmark 1979-2012.
– Stifter og leder af Center for Levende Visdom i Århus i 30 år (1982-2012).
– Samarbejde og udvekslinger med Lars Muhl fra 1990erne.
– Redaktør for onlinebladet VisdomsMagasinet 2007-2012.
– Stifter af E-Academy for EnergiPsykologi i 2007 sammen med Kenneth Sørensen.
– Samarbejde med Michael D. Robbins & University of the Seven Rays, især 2006-2010.
– Aktiv i World Service Intergroup 2007-2012.
– Samarbejde med Asger Lorentsen og Den Gyldne Cirkel, især fra 2005-2012.
– Samarbejde med Kirsten Puggaard og Lemuel Books fra 2008.
– Samarbejde med Community of Living Ethics i Italien fra 2011.
– Trænet af Gordon Davidson i Joyful Metoden 2011-12, siden udviklet til SoulFlow Metoden med Kenneth Sørensen.
– Privat klientpraksis med Livsvejledning og Energipsykologi fra 2009 og SoulFlow Metoden fra 2012.
– Samarbejde med David Spangler og aktiv i Lorian Association fra 2007.
– Samarbejde med Norsk Institut for Psykosyntese (NIP) fra 2015.

SAMARBEJDSPARTNERE

Kenneth Sørensen præsenterer en stor artikelsamling om energipsykologi, meditation og psykosyntese på www.kennethsorensen.dk

Kirsten Puggaard har forlaget Lemuel Books, der har udgivet flere af Sørens bøger: www.lemuelbooks.com

David Spangler har etableret Lorian Association, som Søren er tilknyttet: www.lorian.org

SH