LØRDAGS-WORKSHOP MED SØREN HAUGE

LØRDAG 27. OKTOBER 10-17 I HVALSØ

HVAD ER SPIRITUALITET? Først ser vi på, hvad spiritualitet er, her i et holistisk (helheds) perspektiv, hvor ånd, sjæl (bevidsthed) og form (mental, emotionel, energetisk og fysisk) alle hører med. Derefter åbner vi til, hvad sundhed betyder i denne meget store helhed.

FIND BALANCEN: Åbning til det spirituelle i livet medfører en stærk energiforøgelse i hele vores system – mentalt, emotionelt, energetisk og fysisk. Alt efter i hvor høj grad vi åbner os, vil den nye rummelighed skubbe til alle vores balancer. Det betyder i virkeligheden at vi mister balancen og skal finde den igen – og det sker ikke af sig selv. Det kræver “DE TRE F”: fokus, færdigheder og finesse.

IND TIL BENET: Denne lørdagsworkshop går ind til benet af, hvad spirituel sundhed indebærer, og hvordan vi kan fremme at vi lige præcis forbliver sunde og i balance på alle niveauer. Det er et enormt rigt og fyldigt emne, og vi tager fat i nogle særdeles vigtige ender: 1) Hvad er balance på alle niveauer? 2) Hvad er et sundt fokus? 3) Hvordan sikrer du god energiøkonomi?

UDFORDRING OG INSPIRATION: Vi skal nok blive særdeles konkrete, og jeg vil præsentere udfordrende perspektiver i en varm og humoristisk ånd. Mister vi balancen og bliver “spirituelt usunde”, så har vi skabt store problemer, der faktisk kan undgås med praktisk, sund fornuft og et ægte, empatisk nærvær.

OGSÅ EN SMAGSPRØVE: Denne endags-workshop danner en helhed i sig selv, men er samtidig en mulig smagsprøve på SPIRITUALITETENS NØGLER – LEVENDE VISDOM, som du vil kunne følge på webinar, suppleret med en lignende endags-workshop.

37 ÅRS ERFARING – TIL DIG: Jeg lægger alle mine 37 års nonstop-erfaringer i puljen som spirituel underviser, vejleder og forfatter, og jeg glæder mig til at dele og inspirere. Vores dag sammen kan blive et meningsfuldt og hjælpsomt læringsfelt, der kan forebygge ubalancer og styrke dit eksisterende fundament. Vi gør det gennem en blaning af undervisning, øvelser og erfaringsdeling.

____________________________________________________________

Søren Hauge (f. 1961) er spirituel underviser, coach og forfatter fra Danmark. Han er uddannet magister i idehistorie og filosofi fra Aarhus Universitet og har i 37 år arbejdet i ind- og udland som underviser i spirituel psykologi, og holistisk livssyn. Han er forfatter til en lang række bøger og har 30 års erfaring med projekter og ledelse i teosofiske og holistiske kredse, ligesom han i en årrække var optaget af interreligiøst dialogarbejde. Søren arbejder i dag især med den healingsterapeutiske SoulFlow-metode, SidheVisdom og Energipsykologi, og arrangerer spirituelle grupperejser.

www.sorenhauge.com & www.soulflow.nu

____________________________________________________________

PRAKTISK

TID & STED:  GRO AKADEMI, Tølløsevej 1, 4330 Hvalsø (Det er Hvalsøs gamle stationsbygning, så tog går lige til døren). Lørdag den 27. oktober 2018 kl. 10-17. PRIS OG TILMELDING: 850,- kr. (Depositum 300,-) Finder du en ven, som vil med, får I begge 150,- kr. rabat. Hvis du betaler fuld pris, kan du få rabatten tilbageført på MobilePay om lørdagen. Betaling af det samlede beløb eller minimum depositum udgør tilmeldingen og sikringen af pladsen på kurset. Det fulde beløb skal være indbetalt senest 3 dage før. Du kan betale på MobilePay: 60884106. Ellers er det over netbank lige HER – HUSK at angive “SPIRITUEL SUNDHED” ved betaling.

SPØRGSMÅL: sorenhauge@gmail.com FORUDSÆTNINGER: At du er i rimelig balance og ikke indtager psykofarmaka. MEDBRING: Frokost, skriveredskaber, papir og evt. en pude til rygstøtte. Der er kaffe/te og lidt snack som en del af kurset og inkl. kursusprisen. NYHEDSBREV: Ved tilmelding til Søren Hauges kurser bliver du tilmeldt Sørens nyhedsbrev (WiseHeart Inspiration) med inspiration og information om kurser og andre aktiviteter. Det tilsendes på din mail, og du kan til enhver tid med et enkelt klik framelde det i bunden af seneste modtagne mail.

____________________________________________________________