AT VÆRE MERE HEL
Ja, det betyder at du er mindre hæmmet, mere bevidst, bedre i stand til at leve det liv, du drømmer om. Det betyder at du har adgang til mere af dig, at du bedre kan være dig selv, og at du langt bedre kan have gode relationer. Du er ikke perfekt (perfekt findes ikke), men du kan rumme dig selv bedre, og det gør dig sundere, stærkere – med et åbent hjerte, der kan møde andre mere frit. Mere hel er mere dig!
DU VED HELT SIKKERT HVAD JEG MENER
Når jeg siger at selvudvikling ofte beskrives som hårdt arbejde, så kender du det nok. Du har fået at vide, at det er en krævende proces, og at det tager lang tid, før resultaterne viser sig. Det kræver ”blod, sved og tårer”. Det er en proces, der trækker tænder.
MEN HVAD NU HVIS DET SLET IKKE ER SÅDAN?
Tænk hvis dyb og ægte udvikling faktisk kan ske på en forbløffende nænsom og dybtvirkende måde? Hvad hvis mange hårde anstrengelser faktisk forhindrer selve den forvandling, som de tilstræber? Selvfølgelig sker bevidst udvikling ikke af sig selv, men den bedste vej er slet ikke hård og anstrengende.
ER DU KLAR TIL AT VENDE TINGENE ”PÅ HOVEDET”?
Det jeg vil dele forudsætter oprigtig nysgerrighed. At man er klar til at se tingene på en ny måde og afprøve det. Er du åben for, at udvikling kan foregå på en helt anden måde, end du normalt hører om? Er du villig til at udfordre udbredte dogmer og oprigtigt undersøge nye veje? Så kan du roligt læse videre.
EN STÆRK OG HOLDBAR FORVANDLINGSVEJ
Ja, jeg vil på dette webinar vise dig en stærk og holdbar vej til dybe forvandlinger! Det er en vej, som ikke er benhård og anstrengende. Jeg vil også garantere, at uanset hvor du er i dit liv, og uanset hvad du gør allerede, så vil vejen jeg viser kunne bruges – i dit liv, på din måde. Det er en tilgang, som langt de fleste vil kunne anvende i deres liv, med overraskende resultater.
TRE NØGLER
Jeg vil levere tre holdbare nøgler, som med garanti er virksomme. De er velafprøvede. De viser klare resultater for dem, der helhjertet anvender dem. Og de er universelle – for alle mennesker, der er parate til dem. Og det er rigtig mange.
MIN EGEN PRAKSIS
Du får selvfølgelig at høre, hvordan jeg selv anvender nøglerne i mit virke med spirituel vækst og terapi. Det er klart, at jeg gerne vil dele det. Så ved du også hvor du har mig. Men uafhængigt af det, så kan du straks tage nøglerne i anvendelse i dit eget liv – på din måde, lige der, hvor du er.
ALLE BEHØVER HJÆLP
Selvfølgelig kan man ikke klare alt selv her i livet. Alle har brug for støtte og hjælp fra andre for at leve et godt liv. Det er derfor vi har familie og venner. Og det er derfor der findes professionelle hjælpere. Men man kan og må gøre det mest selv. Ingen anden kan gå skridtene på din vej. Så alle behøver hjælp, og alle må selv tage skridtene.
WEBINARET ER GRATIS – SKAL DU MED?
Så er dette webinar sikkert for dig. Og det er 100% gratis. Skal du med? Så skriver du helt enkelt en mail til mig, angiver WEBINAR 20. MAJ, og oplyser din mailadresse. Via den sender jeg dig invitationen på selve dagen, så du kan være med på webinaret.
______________________________
SØREN HAUGE
Se nederst og kig ellers på www.sorenhauge.com
SUPPLERENDE INFO
Mere info om metoden kan du se her: www.SoulFlow.nu
