WEEKENDWORKSHOP MED SØREN HAUGE 8-9. MAJ 2021

 

Rejsen til ElverHjertet ligger åben for enhver, der mærker kaldet fra den duftende jord, den legende strøm, håbets flamme og vindens sang. Her inviteres vi ind til naturlighedens Glemte Land for at blive født på ny i vores allerede nærværende Stjerne-Gaia-Menneskelighed.

 

Rejsen går gennem Elverkraftens fire portaler, Stenankeret, Flowdanseren, Ilddrømmeren og Vindsangeren – og undervejs ledsages vi af vores glemte slægtninge, der støtter os i et ældgammelt og evigt nyt partnerskab. Vi samler sanseligheden op, surfer på nuets strømme, åbner til de livgivende fortællinger og synger den nye verden i tilblivelse. Rejsen til ElverHjertet er verdens håb, og den må foretages mange gange, som årstidernes dans.

 

Denne weekend er for dem, der allerede er fortrolige med Sidhe og Elverkraftens virkelighed, og som vil rejse dybere og udforske i et fællesskab, hvor der danses på kanten mellem ”lige før” og ”om lidt”. Målet er at vi med krop, følelser og sind kan levendegøre det nye menneske i os selv, og lade det brede sig i det nære og fjerne som bevidsthedens naturmedicin.

 

Der vil indgå elementer af en ny praksisform, HjerteLivsFormning, som kombinerer læringer fra SoulFlow og Elverkraft med naturen som helende agent. Vi vil afprøve dem som brudstykker af en ny tilgang til vores indre hjerteland med den ydre naturs hjælp. Du inviteres til at være opdagelsesrejsende i det helt nye felt.

 

Forudsætning: At du allerede har været på kursus i Sidhe/Elverkraft eller har fordybet dig i emnet gennem en eller flere af Sørens bøger, og er indstillet på at lade krop og bevægelse, skabende forestillingsevne og tonende kraft ledsage dig gennem øvelser, meditationer og eksperimenter.

 

Bogen ”Finding Your ElvenHeart” (udgivet efteråret 2020) danner en væsentlig inspirationsbaggrund for kurset, og bogen er derfor anbefalelsesværdig i forhold til weekenden. Den er udgivet på engelsk på Findhorn Press og planlægges udgivet på tysk. Den kan købes på Amazon, Barnes & Noble, Inner Traditions og Indiebound, og  her i Danmark på Saxo.com: https://www.saxo.com/dk/finding-your-elvenheart_soren-hauge_paperback_9781644111499

 

 

PRAKTISK

 

UNDERVISER: Søren Hauge, spirituel lærer og coach, SoulFlow Guide, rejseleder og forfatter. www.sorenhauge.com

STED: Ådalen Kursuscenter, Kyndeløse Strandvej 22, 4070 Kirke Hyllinge.

TID: Weekenden 8-9. maj – begge dage klokken 10-17.

DELTAGERE: Min. 10 max. 22.

PRIS: 2200,- kr.

TILMELDING: Henvendelse til sorenhauge@gmail.com og indbetaling af depositum på 1000 kr. (eller det samlede beløb) via MobilePay 740640 eller Merkurbank 8401-156 3842.

GENEREL FORUSÆTNING TIL ALLE KURSER: At du ikke tager psykofarmaka, og at du er generelt i rimelig livsbalance. Du har selvansvar for deltagelse på kurset.

EVT. OVERNATNING: Ådalen kursuscenter har minimum 10 senge, dog max. 3 enkeltværelser. Seng i dobbeltværelse (300,- kr.), Seng i enkeltværelse (400,- kr.), Helt dobbeltværelse for én person (500,- kr.).

EVT. MAD: Medbring selv frokost. Evt. aftensmad lørdag kan arrangeres. Alternativt har Kirke Hyllinge (10 min. Kørsel) 2 pizzeriaer og Netto, Rema1000 og Meny.

OPRYDNING: Kursisterne hjælper med rengøring af deres værelser og fælleslokaler før afrejse.