DINE DYBESTE BEHOV

Livsvejledning kan antage mange former og vil variere i forhold til dine behov og din konkrete situation. Jeg møder dig der, hvor du er. Formålet vil altid være at få afdækket dine dybere behov for livsmening, glæde og kreativitet, og de forskellige tilstande, roller og mønstre, som står i vejen for disse behov.

 

Livsvejledning har altid fokus på at styrke dit lys, dit hjerte og din kreativitet. Herved bevidstgøres dit livsformål, dine centrale kerneværdier kommer frem i lyset, og du kan tage lederskab fra hjertet. Jo mere du kommer i harmoni med dine inderste værdier, desto tydeligere bliver det for dig, hvad du har brug for at arbejde med. Det indebærer at du modigt vil se på alt det i dit indre, som modarbejder din dybeste kerne.

 

ENKEL, SPIRITUEL ÅBENHED

Den livsvejledning jeg tilbyder, forudsætter at du er åben for det spirituelle, hvilket vil sige dit lys, dit hjerte og din kraft, som rækker udover hverdagens vanlige identiteter. Det er alt det, som peger ind mod din essens eller din større væren. Det er uhyre enkelt og forudsætter ikke en bestemt tro eller noget tilhørsforhold. Spiritualitet handler for mig om den kerneidentitet vi rummer, som er selve vores menneskeligheds inderste natur, og som altid viser sig i naturlig livsautoritet, venlighed og skaberkraft.

 

LIVSSTYRKENDE ØVELSER

Vejledningen, der har form af samtale, vil belyse dine centrale udfordringer og her kan reflekterende, kreative og meditative øvelser benyttes som en hjælp. Alt inddrages i forhold til dine behov, din viden og din situation. Det vil sige en personligt tilpasset anvisning og vejledning, som du kan bruge. Guidede meditationer kan eksempelvis optages til videre anvendelse, og nye, praktiske øvelser til at møde udfordringer med, kan anvises efterhånden som behov opstår.

 

 

BAGGRUND
Foruden de erfaringer og indsigter jeg generelt har fra min egen spirituelle livsrejse de sidste 40 år, inddrager jeg øvelser jeg har lært og anvendt fra psykosyntese, integral spiritualitet og især Incarnational Spirituality, som jeg har tilegnet mig gennem min kollega David Spangler. Baseret på din situation vil jeg typisk også give dig opgaver eller praksisser, som du arbejder med, og som frembringer virkninger, der yderligere kan hjælpe med din afklaring og evne til at leve dit liv med glæde, hjerte og kreativitet.

 

HER FINDER DU MIG

Enten kan vi gennemføre vores møde på Zoom eller Messenger, eller du er meget velkommen til at komme til mig. Jeg bor i Ejby Ådal ved Isefjord, og du kan se detaljer om det praktiske lige HER. Jeg ser frem til at møde dig.