Du ér det, men véd du det?

Og så spørger du måske forståeligt nok, hvad det betyder? Og her er det:

 

Du er det lys, der ikke kan slukkes, det hjerte, der ikke kan blive koldt, den kraft, der ikke kan standses!

 

Men véd du det? Ja du gør, i dybet af dig selv. Men det er ikke sikkert at din dagsbevidsthed og hjerne hverken opfanger eller forstår det. Det gør ikke noget, for den glemsel, der har lagt sig som en dyne over os, er en del af rejsen. Vi er her for at udfolde det vi inderst inde er, og forhindringerne er uundværlige hjælpere, der i sidste ende får os til at vågne op.

 

Dine indpakkede skatte

Din livsrejse har både udfoldet talenter, som du havde med dig i rygsækken fra starten, og givet dig knubs, der har skabt beskyttelsesmekanismer i dit indre, og pakket mange gode livsfrø ind i tykke lag af forskansning. Det har dæmpet deres indre lys, deres hjerte og kraft, så du i realiteten lever for nedsat kraft. De mange lag indeni tynger, og slører dit udsyn, så det er sværere at leve det liv, som du længes mod. Hver og en af disse dele er som juveler eller perler i dit indre, men de er gemt væk og hæmmede. Det er selvbeskyttelse. Den fantastiske nyhed er, at dine indpakkede skatte kan pakkes ud og frisættes!

 

 

Støjen i dit indre

Hver og én af dine indre ”juveler”, som er gemt væk, kommer til udtryk på larmende og disharmoniske måder. Det skaber al den støj, som du mærker i dit liv, når du er i splid med dig selv. Støjen kan lyde utroligt forskelligt, og du hører dem som stemmer, overbevisninger eller roller, der får dig på overarbejde. Du er fyldt med vidt forskellige sider, som langt fra altid er enige med hinanden. Disse mange sider af dit væsen er forskellige identiteter, som du rummer. Nogle gange kaldes de ”mindsets”, og andre gange ”roller”, men uanset hvad, så er de dele af dit indre liv. Her er nogle af dem:

 

”Jeg duer ikke til noget!” …

”Ingen holder af mig!” …

”Jeg er RASENDE!” …

”Jeg bliver aldrig rigtig set!” …

”Jeg skal vise dem, at jeg er klogere end dem alle!” …

”Det går altid ud over mig!” …

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal vælge?!” …

”Jeg gør mig bare usynlig!” …

”Det pisser mig SÅ meget af, når folk vrøvler løs!” …

”Jeg tror ikke på andre!” …

”Hvornår får jeg nogensinde FRED?!” …

”Jeg savner at blive elsket!” …

osv. osv. (fortæt selv med dine egne variationer)

 

Du kan sikkert mærke, at de indre stemmer, der støjer, udgør et stort kor, og at de undertiden er umulige at ignorere. Det skal de heller ikke. Problemet er ikke, at de larmer. Problemet er, at vi aldrig hører dem fuldt ud, for de har deres grunde til at støje, og de gemmer alle på store værdier, hvis de bliver hørt. Så pakker de sig ud og toner rent flag indeni os, og det er ikke mislyde – det er toner vi alle drømmer om at høre.

 

Kald dine mange dele hjem

Heldigvis kan du frisætte og hele dine mange dele. Det gode budskab er, at de alle kan udfoldes og komme i balance. Hver eneste af dine støjende stemmer rummer en kerne af guld, men den skal mødes rigtigt, før støjen kan blive til vellyd. Nøglen til at begynde helingen er, at du får øje på, at du rummer de mange dele, men du er mere end dem, for du er lyset, hjertet og kraften, som indeholder de mange stemmer, roller eller identiteter. Derfor har du i dig selv medicinen til helingen. Det betyder at du kan kalde de mange splittede sider indeni dig hjem, så du samler din kraft, i stedet for at være svækket af støjen og konflikten. Dette er rejsen til det, som du ér!

 

Musikerne i dit orkester

Selv de mest ubalancerede sider i dig, rummer en unik og værdifuld kerne, som kan bringes til modning. Intet af det, som du indeholder, er forkert, ondt, farligt eller ubrugeligt. Alle dine indre sider er uerstattelige. De er alle musikere i dit livs orkester. Også selvom de er helt ude i hampen, støjer voldsomt og skaber gentagne konflikter. Ingen af dem fejler noget, og de kan alle hjælpes til modning og harmonisk udfoldelse. For at det kan ske, må du møde dem direkte på en venlig og nysgerrig måde. Det er faktisk forbløffende enkelt, men de færreste gør det. Derfor varer de fleste indre og ydre konflikter ved. Men du kan lære at møde dine sværeste sider og skabe et helt nyt klima i dit indre, hvor modning og heling finder sted på en overraskende ubesværet måde. Din indre larm kan faktisk blive til musik.

 

Oplev SoulFlow Metoden

SoulFlow er en terapiform hvis tid er kommet. Den har igen og igen i de seneste 12 år vist, at den gør en dyb og markant forskel i menneskers liv. Metoden er en unik kombination af mild empowerment, nænsomt rum og venlig navigation, der transformerer indre, begrænsede sider, så de ender med at udfolde deres højeste potentialer. Det er en innovativ, transformativ terapi, der forener det spirituelle, personlige og underbevidste. SoulFlow er bemærkelsesværdigt enkel og dybtvirkende. Det tunge løftes og det lette styrkes, og alt sker med en exceptionelt mild og enkel tilgang.

 

Er din nysgerrighed vakt?

Kunne du tænke dig at lære om og selv at opleve noget af det, der kan hjælpe dig med at kalde din kraft hjem? Og er du nysgerrig på at forstå, hvorfor SoulFlow virker så dybt og hurtigt? Så kom glad med på workshoppen og få en direkte oplevelse sammen med andre deltagere. Intet kan erstatte den personlige erfaring! Workshoppen vil give dig:

 

  • En introduktion til dine mange indre stemmers mangfoldighed, og hvordan de virker indeni dig.
  • Enkle og direkte øvelser, der levendegør, hvordan du kan møde dine indre sider.
  • Tydelig og klar formidling, der gør dig klogere på, hvad SoulFlow terapi helt præcist er. 
  • Konkret vejledning til, hvordan du efter workshoppen kan begynde at praktisere det i dit eget liv.

  

Workshoppen kræver ingen særlige forudsætninger, men tager for givet, at du har en selvstændig indstilling og er oprigtigt interesseret i at arbejde med dig selv. SoulFlow Metoden er til psykisk robuste og rimeligt velfungerende mennesker, der tager personligt ansvar for deres udvikling.

 

Professionelt og privat

SoulFlow Metoden anvendes både professionelt og privat. Omkring 100 mennesker har taget SoulFlow-uddannelsen, som starter igen, d. 28. september 2024 (se mere HER), og mange har generelt gavn af metoden i deres eget liv, uanset om de bruger den som psykoterapeuter, psykologer, healere og behandlere i deres praksis, eller om de gør det som privatpersoner, der beriges af metoden i deres eget liv. Dette kommer vi også ind på i dagens workshop.

 

 

UNDERVISEREN

Søren Hauge er underviser på workshoppen. Han er medudvikler af metoden og har mere end 40 års erfaring som spirituel underviser. Han er SoulFlow Terapeut, forfatter til 24 bøger, spirituel underviser og rejseleder til naturskønne steder i lande som Bulgarien, England, Irland og Færøerne. Han leder SoulFlow-uddannelsen sammen med sine kolleger Alice Miethe og Laura Nygaard (se mere HER), og har til daglig klientpraksis med base hvor han bor i Ejby Ådal ved Isefjorden på Sjælland. En række af af hans bøger kan købes på www.WiseHeart.dk - han har sin egen podcast (VILDHJERTE) med løbende episoder, der kan lyttes til på Podimo, Spotify, Apple, Google og Soundcloud, og han kan findes på Instagram som @gentlewildheart

 

 

PRAKTISK

 

TID

Lørdag, d. 8. juni 2024, klokken 10-16. Kom meget gerne fra 9.30, så vi kan begynde uden forsinkelser.

 

STED

Workshoppen foregår på Kursuscenter Ådalen, Kyndeløse Strandvej 22, 4070 Kirke Hyllinge omgivet Ejby Ådals storslåede natur. Se en video af det enestående sted (hvor også SoulFlow-uddannelsen foregår): HER

 

PRIS

Workshoppen koster 475,- kr. inklusiv kaffe/te/kage/frugt i pauserne. Medbring selv frokost.

 

TILMELDING OG BETALING

Tilmelding og betaling skal ske senest mandag, d. 3. juni. Sådan gør du:

 

1) Du skriver en mail til Søren på sorenhauge@gmail.com og oplyser dit navn, bopæl (by) og telefonnummer.

 

2) Du oplyser, om du giver samtykke til, at din mail, tlf. nummer og by deles med de øvrige deltagere. Det kan hjælpe kursister med kontakt til hinanden.

 

3) Du får på mail tilsendt en faktura til betaling af beløbet på 475,- kr., som du direkte foretager i mailen – enten via bank eller MobilePay.

 

Når betaling og mail med personlige oplysninger er på plads, er du endeligt tilmeldt.

 

Tilmelding er bindende og betaling tilbagebetales ikke ved udeblivelse.

 

Illustrationer: Deborah Koff-Chapin (https://touchdrawing.com/)