Mit navn er Søren Hauge og jeg er SoulFlow Terapeut, Spirituel Underviser og Forfatter.
Jeg er dedikeret til at vejlede og undervise i et ægte samvær med andre, både i grupper og personlige sessioner. Jeg har også stor kærlighed til meditativ fordybelse i naturen. Begge områder kommer til udtryk i mit arbejde og liv. Jeg elsker det levende, varme møde mellem mennesker, ligesom jeg trives ved livsrefleksion og meditativ fordybelse i naturen.
Min undervisning har i de senere år samlet sig om kerneområder, der har min dybeste interesse, hvilket især erSoulFlow Terapien og det jeg kalder Vildhjertevejen, som du kan læse mere om herunder. Jeg trækker stadig på de 30 års virke jeg havde med holistisk psykologi og filosofi, men i dag er mit fokus på erfaringsbaseret og praktisk spiritualitet.
Jeg har siden 2009 haft individuelle sessioner med mennesker, hvilket især sker med SoulFlow, livsvejledning og natursessioner. Den individuelle hjælp og vejledning har haft stigende betydning i mit arbejde og udgør en dybt meningsfuld del af mit virke. Se mere herunder på hele denne side.
SoulFlow Terapi er en healingsterapeutisk praksis, hvor alt det primære arbejde er en indre, guidet proces – vanligvis mellem guide og klient, men også en praksis den enkelte kan lære at udføre selv.
SoulFlow Terapi er psykospirituel transformation, hvor der skabes et samarbejde mellem højere bevidsthed, dagsbevidsthed og underbevidsthed for at frembringe samarbejdende helhed.
SoulFlow Terapi er en meditativt guidet proces, hvor adskilte dele i bevidsthed og psyke bringes sammen i en tilstand af fortsat påskønnelse, og hvor de enkelte dele behandles som levende subjekter.
Vildhjertevejen er en åbning til os selv, som hviler på den enkle forståelse, at vi alle rummer en næsten glemt, naturlig vildhed, som er fyldt med ægthed og uskyld.
Vildhjertevejen er en opdagelsesproces, der skaber kontakt med din egen livsmusikalitet, din indre elverkraft, som du rummer i din essens. Vildhjertet er din dybt forankrede, frisatte danser, der synger og skaber i livets helhed.
Vildhjertevejen er ingen trosretning eller noget system, men en erfaringsbaseret tilgang til dig selv og livet. Vildhjertevejen er vejen, som ikke er en vej.
Lær mere om, hvad et Vildhjerte er i de tre bøger: Vildhjerte, Vildhjerteportalen og Vildhjertevejen HER
Sørens bøger:
Rosenkreuzerne, Sankt Ansgars Forlag 1990 – Det skjulte Menneske, Borgens Forlag 1996 – Selvopdagelsens Kunst, Borgens Forlag 1999 – Landskabstempler, Forlaget Visdom 2000 – Daggry for Verden, Forlaget Levende Visdom 2004 – Teosofiens Verden, Forlagt Levende Visdom 2006 – Levende Visdom, Lemuel Books 2008 – Barack Obama (med Asger Lorentsen), Lemuel Books & Gyldendal 2009 – Shakespeare Mysteriet, Lemuel Books 2010 – Dine Syv Holotyper (med Kenneth Sørensen), Kentaur Forlag 2010 – Ildens Rejse, Forlaget WiseHeart 2012 – Englen i dig, Lemuel Books 2012 – Sidhe – Elverkraften, Lemuel Books 2014 – Vild Spiritualitet, Forlaget WiseHeart 2014 – The Wild Alliance, Lorian Press 2015 – Det Glemte Land, Forlaget WiseHeart 2016 – SoulFlow – frisæt dit liv, Forlaget WiseHeart 2016 – Elefantsprog, Forlaget WiseHeart 2017 – Untamed Breath 2019, Finding Your ElvenHeart, Findhorn Press 2020, Call of the Sidhe, Lorian Press 2021, Vildhjerte, Forlaget WiseHeart 2021, Vildhjerteportalen, Forlaget WiseHeart 2022.
Forlaget WiseHeart er etableret af Jakob og Søren Hauge – primært med det formål at udgive bøger af Søren Hauge. Temaerne afspejler de arbejdsområder, som Søren er engageret i og de samarbejdsrelationer han er en del af. Forlaget har som centrale værdier at bidrage til at bane vejen for en spiritualitet, der fremmer en verden med helhedsforståelse, medfølelse og dynamisk fornyelseskraft, og hvor en åben åndelighed, livspsykologi og konkret, dagligt liv udgør et harmonisk hele. Forlaget modtager ikke manuskripter fra andre forfattere, og skulle forlaget lave udgivelser af andre forfattere, så kommer initiativet fra forlaget selv og ikke gennem eksterne henvendelser.
MERE OM MIG
Jeg er oprindeligt uddannet magister i idehistorie og filosofi fra Aarhus Universitet, men har hele mit arbejdsliv været selvstændig underviser, forfatter, og siden 2009 livsvejleder. I 30 år var jeg foreningsaktiv i teosofiske og esoteriske kredse, og jeg har været leder og initiativtager til en masse projekter i spirituelle sammenhænge.
Jeg har skrevet en række bøger og et stort antal artikler i forskellige magasiner, ligesom jeg i en årrække var redaktør på to spirituelle magasiner, og her fungerede som amatørjournalist. Jeg har også erfaringer fra interreligiøs dialog og samarbejde, både gennem dialogforaer, organisationer og spirituelle grupperejser til Indien.
Efter mange års samarbejde begyndte jeg med Kenneth Sørensen at udvikle Energipsykologien (2007) og SoulFlow (2012), hvilket førte til uddannelser af adskillige hold kursister indenfor de to områder. Jeg har i årenes løb nydt et særdeles frugtbart samarbejde med en kreds af internationale kollegaer, og siden 2007 har jeg især samarbejdet med David Spangler og en kreds af kolleger i Lorian Association. Siden 2017 har jeg etableret samarbejde med en række mennesker i ind- og udland.
Kenneth Sørensen præsenterer en stor artikelsamling om energipsykologi, meditation og psykosyntese på: www.kennethsorensen.dk
Kirsten Puggaard har forlaget Lemuel Books, der har udgivet flere af Sørens bøger: www.lemuelbooks.com
David Spangler har etableret Lorian Association, som Søren er tilknyttet: www.lorian.org
Alice Miethe er medunderviser på SoulFlow uddannelsen: www.detmildeogvildehjerte.dk
Marianne Milton Bache er spirituelt integrativ krops- og psykoterapeut og spirituelt medium: www.marianne-miltonbache.com
Hanne Vibe Andreasen er konsulent, rådgiver og facilitator indenfor ledelse og kultur: www.wildheartleadership.com
Jeremy Berg er forlægger, underviser og forfatter i Lorian Association: www.lorianpress.com
Laura Nygaard er medunderviser på SoulFlow uddannelsen: www.lydenafforandring.dk
“Dedikeret, hjertevarm, omhyggelig og etisk professionel i sit arbejde er for mig kodeord i forhold til hvad Søren står for. Jeg kender ham både som underviser, SoulFlow guide, forfatter, spirituel mentor og menneske, og han har så meget viden og erfaring, han altid deler med gejst, dybde og indfølingsevne, – jeg lærer altid noget af ham.”
Sonja Daugaard (Selvstændig konsulent)
“Jag lärde känna Sören på en utbildning i energipsykologi i Oslo våren och sommaren 2016. Det blev en djupare resa än jag kunnat ana, både för mig i min professionella gärning och för mig personligen. Jag fick många och djupa insikter till mitt fortsatta arbete med klienter, mycket tack vare det stora arbete som Sören och hans kollega Kenneth Sörensen gjort med att systematisera ett brett bakgrundsmaterial med många bottnar, till ett grundat och begripligt arbetssätt för coachning eller som en del i samtalsterapi. För mig personligen blev det också ett igenkännande av hela mitt väsens uttryck genom personligheten. Det var som att sätta ord på något jag redan inom mig visste. Det känns som något viktigt att förvalta. Det är också så lätt att skratta tillsammans med Sören, han sprider en smittsam upptäckarglädje i arbetet med att lära känna en människas olika uttryck genom energipsykologins mångfacetterade linser. Han synes ha svar på alla frågor, intet är honom främmande eller okänt och som guide utstrålar han en ständig och glädjefylld nyfikenhet i utforskandet av de stora existentiella frågorna som ”vem är jag och hur vill jag visa mig för världen?” Jag kan varmt rekommendera både Sören och utbildningen i energipsykologi.”
Ann Marie Lamb (Senior Advisor, coach, psykosyntesterapeut PsA)
”Igennem mine sessioner hos Søren har jeg været på fantastiske indre rejser i min underbevidsthed, som hver gang har ført mig i kontakt med sider af min personlighed, som gerne ville frem i lyset. Det er hver gang et meget kærligt og højtideligt møde med mine begrænsninger/problemer. Jeg kan kun anbefale alle der ønsker at arbejde med sig selv, at prøve denne fantastiske mulighed for personlig og åndelig vækst.”
Niels Nielsen (Direktør, Aarhus)
“Jeg har kendt Søren gennem mange år som både foredragsholder, underviser, SoulFlow guide og coach. Det helt særlige ved Søren er hans evne til at formidle omfattende og dybt stof med en usædvanlig lethed og klarhed. Søren besidder en enorm viden på det spirituelle felt. Men da Søren er et moralsk, kærligt og ærligt menneske er hans tilgang til ethvert menneske indfølende og omsorgsfuldt og hans arbejde fremstår i det hele taget troværdigt. Jeg anbefaler varmt Søren til enhver der arbejder med at opnå større indsigt i verden og i sig selv.”
Lærke Sadolin (Program Manager, Uddannelsessektoren)
“Jeg møtte Søren for første gang når jeg begynte på min Energipsykologi utdannelse der han er lærer. Jeg følte umiddelbart at han kunne romme hele meg og at jeg kunne være meg selv fullt og helt. Det er en stor kjærlighet i feltet til Søren. Har også fått oppleve å ta del i hans indre verden av visdom og kunnskap, som han deler på en lettfattet og livlig måte. Det lyser igjennom at det er en enorm kunnskap om både himmel og jord som bare ligger å venter på å bli delt ut og jeg gleder meg til å ta del i fortsettelsen, og er gjerne med på aktiviteter og/eller flere utdannelser som Søren holder.”
Krestine Pettersen (Psykosyntese psykoterapeut og Energipsykologi veileder/JivaU/coach www.bryggen-psykoterapi.no)
“Gjennom utdannelsen som veileder i energipsykologi har jeg hatt den store glede av å ha Søren Hauge som lærer. Søren er en dedikert og inspirerende underviser som med sterk tilstedeværelse, levende kroppsspråk, humor og stor hjertevarme har delt av sin dype innsikt og kunnskap om energipsykologien. Han har evnen til å formidle kompliserte temaer på en forståelig måte. Stor takk til Søren!”
Kristin Vonheim (Ph.d spesialpedagog, veileder i energipsykologi/JivaU-coach)
“Søren Hauge er en fantastisk underviser. Han er en kunnskapsrik, interessant og levende formidler. Søren er en varm person, med stor ydmykhet og respekt for de mennesker han treffer på sin vei. Han har hjertet med seg i alt han er og gjør, og jeg er veldig takknemmelig for å ha opplevd han både som lærer og som kollega”
Mariann Marthinussen (Psykosyntese, terapeut, coach, faglig veileder og underviser)
”Ved Sørens varme imødekommenhed, ro og nænsomme væren, tages jeg ved hånden og guides gennem indre veje til de mest dyrebare Universer. Jeg bringes tættere på min sande natur. En opmuntring gennem kærlig vejledning af højeste kvalitet, der alt sammen skabes ud fra et yderst autentisk og tillidsfuldt rum.”
Lone Arnoldus (www.remedium.dk & SoulFlow Guide)
”Jeg oplever Søren som et hjerteligt menneske, som kan rumme alle emner uden fordømmelse. Jeg kunne skrive meget om hans væremåde, men det der fanger mig mest er hans nærvær, hans humoristiske sans forbundet med etik og en professionel tilgang til klienten. Han tilgodeser helheden af dig som menneske. Hans kendingsmelodi er: der bor en sjæl i en krop – himlen er på jorden – dine fysiske behov og følelser er ligeså vigtige og skal tilgodeses som din sjælelige og åndelige kerne. Hans stor viden og forskning indenfor teosofien og hans moral udruster ham med en skelneevne indenfor den spirituelle verden. På den måde formidler Søren mig en ro og sikkerhed som klient, som kursist og i min egen rolle som terapeut. Jeg kan trygt og varmt anbefale Søren som spirituel coach, superviser, SoulFlow-guide og underviser. Jeg bruger Sørens støtte privat i min egen livsproces og som inspirator i mit eget virke som SoulFlow-guide og underviser.”
Birgit Bilde (Kinesiolog og SoulFlow Guide)
”Søren har en særligt åben dansende blid power i SoulFlow-sessioner, der kan få ens ydre JA, til at forvandle sig til et klingende indre JA til rejsen tilbage til sig selv. Han ser så klart, præcist og langt. Hans rolige nærvær i sessionen er båret af en kærlig lethed og boblerier, der udfolder og tilfører ny energi på rejsen og i processen. Med hans nærvær formår han at skabe en følelse af at være helt hjemme i sig selv – selvom vi er på opdagelsesrejse sammen – dybt og langt ude bag det ubevidstes horisonter.”
Joan Kragh (Sanger og Terapeut)
“Jeg kender Søren både som inspirerende og indsigtsfuld forfatter, underviser, guide/vejleder og som et varmt og imødekommende menneske. Der er en glæde og et nærvær i alt, hvad Søren beskæftiger sig med, og det smitter af på omgivelserne. Han er en gudbenådet formidler både på skrift og i tale, og hans sans for og glæde ved det poetiske præger hans forfatterskab og undervisning og i det hele taget hans måde at være i verden på. Alt dette kombineret med en omfattende intuition betyder, at man altid føler sig tryg og i exceptionelt godt, inspirerende og lærerigt selskab med Søren. Jeg kan kun give Søren min varmeste anbefaling.”
Lenette Jul Nielsen (Oversætter og SoulFlow Guide)
“Jeg føler en dyb taknemmelighed over at min vej i livet krydsede Sørens. Jeg har haft glæden af at opleve Søren i flere professionelle og private sammenhænge. Han har en fantastisk evne til at balancere sin faglighed og viden med hjertevarme, empatisk nærvær, positivitet og passion. Med sin menneskelige og faglige indsigt skaber Søren et spændende og magisk rum for personlig indsigt og udvikling. Hans passion og tilgang til livet og til arbejdet med det spirituelle er inspirerende og opløftende, og jeg vil til enhver tid give Søren mine bedste og varmeste anbefalinger.”
Marianne Milton Bache (Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut, Spirit Medium – www.marianne-miltonbache.com)
“Søren Hauge er en dedikert og hjertevarm underviser. For meg har det betydd enormt mye at han byr på seg selv i undervisningen, og med sin kreativitet og lekenhet formidler han selv det tyngste stoffet på en begripelig måte. Han er solid, 100% engasjert og hans kunnskap vil jo ingen ende ta. Det er lett å være student i hans spennende, men dog avslappende atmosfære.”
Sølvi Raastad (Veileder i Energipsykologi / JivaU Coach)
“Sjældent har jeg følt mig så tryg og rummet, som i mine SoulFlow sessions med Søren Hauge. Han insisterer på at alt, hvad jeg rummer, har et kærligt udspring. Og det i sig selv er utroligt inspirerende og healende på et dybt plan, for ikke at tale om, hvad hans metode har givet mig af muligheder for at møde mig selv med rummelighed, kærlighed, forståelse og tilgivelse. Af hjertet tak for at hjælpe mig og Altet med at heale i den kærligste omsorg!”
Elvirah Lafay, Grafisk Kunstner – www.flyingvisioncraft.com
“Det har vært en stor glede og en fornøyelig tid å ha hatt Søren som underviser i Energipsykologi og formidler av det fantastiske verktøyet JivaU. Hver og en er unik, og det komplekse i det, klarer Søren å forklare så lekende lett med hele sitt spekter av kunnskap, glede, kjærlighet, mangfoldige formidlingsevne og unike seg. Han fremstår så tydelig og så ærlig inkluderende at det skaper en naturlig atmosfære og trygghet for å være naturlig deltagende med sitt unike seg.”
Inger Kolberg (Veileder i Energipsykologi og JivaU Coach)
”Jeg har fulgt Søren og hans undervisning siden 2010 og har været en stor og taknemmelig fan lige siden. For uanset om man vælger et enkelt foredrag, et weekendkursus, en uddannelse eller en personlig session hos Søren, er man altid sikker på at blive inviteret med ud på en spændende rejse, der favner både i højden og i bredden, og som kan føre én så langt man selv vil tillade det. Her mødes man nemlig med en særlig varme og imødekommenhed over for menneskets vilkår, der tilbydes én i en levende strøm af filgran fortællerkunst rig på finkalibrerede, rammende beskrivelser og kompetente fortolkninger af Det Store Livs mange udtryk. En dygtig, indfølende og nærværende formidler byder Søren på en imponerende overflod af viden og formår at slå en levende symfoni af toner an hos de fleste, der er åbne for at modtage. Her skabes og males med de smukkeste farver og udtryksformen dyrkes i sit bredest mulige spektrum fra det avanceret filosofiske og dybt eftertænksomme til det mest gakkelakkede og uhøjtideligt afslappede, som altid rører med sin uforbeholdne nærværelse, kærlige lune og ægte engagement.”
Sveta Ozol (SoulFlow Guide)
“Igennem et halvt år har jeg modtaget sessioner og undervisning hos Søren. Det har været et fantastisk givende forløb, som fortsætter, da hver session har medført gennemgribende, positive ændringer i relationen til mig selv og andre. Søren er i kontakt med sin indre glæde, intuition, medfølelse og styrke i en grad, som har gjort mig tryg til at åbne fuldstændigt op og få hjælp til at transformere gamle mønstre. Jeg læser til psykoterapeut og giver Søren mine varmeste anbefalinger som underviser, forfatter, mentor og SoulFlow guide. En stor og rungende tak af hele mit hjerte!”
Mona Hawthorn Andersen (ID-Psykoterapeut-studerende)
“Søren er en fantastisk inspirasjon å jobbe med! Han er uten tvil en meget kunnskapsrik mann, med en glimrende formidlingsevne, men det som utmerker Søren er hans lekne, inspirerende og inkluderende måte å formidle det han ibor, til oss rundt seg. Jeg håper jeg får anledningen til å jobbe med Søren igjen, og ser allerede fram til det!”
Anne Sloth Dieserud (Psykoterapeut, JivaU coach og daglig leder for Norsk Institutt for Psykosyntese www.psykosyntese.no)
"SoulFlow - Den mildeste, fineste og mest kraftfulde metode til at skabe dybe vedvarende forandringer i livet. Sessionerne har givet mig større frihed og en større bevidsthed om livets forunderlige rejse – den rejse, der til stadighed fører mig dybere ind i magiens meningsfulde univers. Jeg kan på det varmeste anbefale SoulFlow metoden og Sørens måde at arbejde på."
Jane Folsted, SoulFlow Guide og skaber af Moder Jords Have - www.moderjordshave.dk
“Søren er en utroligt nærværende og levende underviser der kan bringe himmelen ned på jorden.”
Eva Ehler, Freelance grafiker – www.ivimedia.dk
”Når man rejser med Søren ind i hans levende landskaber enten i form af undervisning, som spirituel coach eller SoulFlow Guide, kan man være sikker på at kufferten er pakket med visdom, glæde, kreativitet og humor. Man føler sig holdt i kærlige hænder, hvor der er masser af plads til at sprælle og danse. Der er altid højt til himlen og en jordisk dybde i hans tilgang. Hans nærvær, timing og autenticitet forenes smukt med både logikken og poesien som altid går hånd i hånd.”
Eva Søborg Larsen (SoulFlow Guide)
Vælger du at modtage mit nyhedsbrev, hvor du opgiver navn og email, så vil jeg udelukkende anvende disse data til nyhedsbreve, som udsendes via MailChimp-systemet. Jeg har aldrig og vil aldrig videresende dine data til nogen. Jeg kopierer ikke dine data udenfor Mailchimp, som opbevarer dem. Ønsker du ikke at modtage mine nyhedsbreve længere, så er alt, hvad du skal gøre, at afmelde nederst i mailen, og så hører du ikke mere fra mig, med mindre du igen tilmelder dig. Dine data slettes i Mailchimp og jeg er da ikke i besiddelse af dem.
Hvis du tilmelder dig kurser eller andre aktiviteter hos mig, så benyttes dine data på samme måde. Jeg videregiver dem aldrig til andre parter, og du modtager kun informationer om kurser og lignende via mine nyhedsbreve.